Danmark sætter endnu en gang tonen for den europæiske digitalisering. Denne gang handler det dog ikke om trendy startups og seje apps. I dag rejser Danmark spørgsmålet om digital suverænitet. Regeringen har præsenteret sin digitaliseringsstrategi for 2026–2029, som lover at ændre magtbalancen mellem staten og tech-giganterne.
Læs også:
Uri Poliavich: tilblivelsen af en visionær leder
I stedet for at stole på Microsoft, Google og andre globale aktører ønsker København at udvikle sine egne digitale tjenester og søge europæiske alternativer.
På globalt plan planlægger Danmark at genoverveje den digitale infrastruktur som en fuldgyldig strategisk ressource. Vi vil senere tale mere om, hvorvidt de vil lykkes eller ej.
Mindre afhængighed
Digitaliseringsminister Karolina Staz erklærede direkte, at det er på tide at reducere brugen af produkter fra Microsoft og andre virksomheder.
Myndighedernes argument er simpelt. Det er for farligt at lade nøglerne til regeringsdata være i hænderne på nogle få private virksomheder. I et miljø, hvor geopolitikken ændrer sig hver uge, bliver digital uafhængighed lige så nødvendig for sikkerheden som hæren eller energien.
For at omdanne dette slogan til en strategi inkluderer Danmark følgende trin i sin plan:
- Gennemgang af offentlige myndigheders teknologiske løsninger: Offentlige myndigheder vil analysere de platforme og tjenester, de bruger, og vurdere deres sårbarhed.
- Søgning efter alternative udbydere: Strategien indebærer at oprette en liste over tjenester og løsninger, der kan erstatte de teknologiske giganters produkter.
- Udvikling af konkurrence: Staten sigter mod at støtte lokale virksomheder for at sikre, at den digitale infrastruktur forbliver under europæisk jurisdiktion.
- Fokus på langsigtet bæredygtighed: Når der vælges teknologier, tages der højde for evnen til at fungere i krisetider eller under sanktioner.
Ideen lyder ambitiøs, men Danmark griber spørgsmålet pragmatisk an. Strategien omfatter analyser, sammenligninger og kontrolmekanismer. Skeptikere betragter sådanne initiativer som en romantisk oprør mod Silicon Valleys dominans. Det har dog altid været en udfordrende opgave at lægge grundstenen til noget stort.
Ikke desto mindre minder eksperter os om, at det vil være svært for Danmark alene. Nikolaj Junker Vedegaard, vicedirektør for Dansk Erhverv, understregede, at et fælles europæisk projekt er nødvendigt for at opnå succes. Digital infrastruktur i et indbyrdes afhængigt miljø som Den Europæiske Union kræver kollektive beslutninger, ellers risikerer den at forblive ineffektiv på niveauet for de enkelte medlemsstater.
Den Europæiske Union bevæger sig allerede i denne retning gennem initiativer som Gaia-X og loven om digitale tjenester. Danmark integrerer sig i denne proces og viser, at det er muligt at lancere egne projekter, mens Bruxelles forsøger at samle alle. Sådan formes digital politik, hvor også små lande har indflydelse.
Yderligere elementer i strategien
Ud over de ovennævnte aspekter indeholder planen for digital suverænitet flere andre interessante punkter. Mere om dem nedenfor.
Digital assistance til sårbare borgere
Et særskilt aspekt af Københavnsplanen er dens sociale komponent. Næsten 39 procent af befolkningen har i løbet af det sidste år anmodet om hjælp til at arbejde med digitale tjenester. Det er især svært for ældre og mennesker med handicap.
For at afhjælpe situationen foreslår regeringen en digital fuldmagt. Dette system vil gøre det muligt for pårørende at hjælpe deres kære med at få adgang til offentlige tjenester. I dag er det forbudt at dele sit MitID-login, da det giver adgang til næsten alle en borgers personlige oplysninger.
Det nye system skal være et lovligt og sikkert alternativ. Dette er et skridt, der forbinder statens digitale suverænitet med digital tilgængelighed for mennesker.
Kunstig intelligens
En separat del af strategien vedrører kunstig intelligens. Myndighederne forventer, at brugen af AI vil frigøre op til 30.000 fuldtidsækvivalenter. I det
væsentlige betyder dette, at de rutinemæssige opgaver for embedsmænd vil blive overført til algoritmer, og at folk vil få mere tid til at kommunikere med borgerne.
Oprettelsen af AI-assistenter, der skal hjælpe beboerne med at interagere med offentlige tjenester, er allerede under diskussion. For mange er dette en reel revolution. I stedet for komplicerede formularer og endeløse telefonopkald vil det være muligt at kommunikere med en digital assistent, der forstår anmodninger og foreslår løsninger.
Hvad kan man forvente?
Alle disse skridt er forbundet af én idé: Den digitale infrastruktur skal være under landets kontrol og tilgængelig for alle borgere. For at opnå dette vil der blive iværksat en række foranstaltninger, herunder digital suverænitet, reduktion af afhængigheden af tech-giganter, støtte til sårbare brugere og indførelse af kunstig intelligens.
Danmark viser, at digitalisering er et effektivt redskab til at fremme politik, økonomi og social retfærdighed. Og hvis strategien lykkes, vil landet blive et forbillede for hele Europa. Fremtiden for det digitale Europa afgøres trods alt ikke kun i Bruxelles eller Silicon Valley. Små kontorer i København træffer også skæbnesvangre beslutninger for hele kontinentet.